Sif Itona Westerberg
Cargo Cult
13 January - 18 February 2017


Galleri Jacob Bjørn glæder sig over at præsentere soloudstillingen Cargo Cult af den danske kunstner Sif Itona Westerberg. Udstillingen indeholder væghængte værker i støbt aluminium, samt en skulptur placeret på gulvet. 
Værkerne beskæftiger sig med nye måder at se det (ikke)menneskelige på, ikke mindst i forhold til varsler om en posthuman virkelighed, hvori teknologi, natur og menneske i stigende grad bliver overlappende systemer. Den udforsker teknosfæriske ophobninger af menneskeskabt kargo i og på tværs af en geologisk tidsramme, som ligger uden for hvad vi normalt kan opfatte som mennesker.

Sif Itona Westerberg arbejder i det skulpturelle felt, primært med afstøbninger, collage og foto. Hun beskæftiger sig i sin praksis gennemgående med det moderne kollektive identificeringsrum, set i lyset af de planetære udfordringer vi oplever i dag. Det menneskeskabte aftryk på kloden er blevet så omfattende, at man i dag kan betragte mennesket som en naturforandrende kraft i sig selv på lige fod med klodens naturlige processer. Igennem taktile og materielle forhandlinger undersøger og udforsker hun hvilke nye positioner, sammenhænge og forståelsesrum dette kosmologiske paradigme skifte bringer med sig.




Bølgerne folder forvitrede revler i sandet. Den nye atmosfære suger partikler til sig i en centrifugal pumpe af ultraviolette skyer. Alt ånder kemi. Tråde af tang, skaller og molekylære plastarter kryber, svupper og løber op af kontinentale brudflader, der forskyder sig under en enorm sort himmel, en enorm grube af annulleret sprog. En soltåge, der splejser metal og aminosyre til før-liv, som nulstillet ikke-tid, en sammentrækning af mineral erinding, alkalisk pus, bitre jordlag, svovlfloder og forudanelser. Stranden æder tiden ned til støvkorn og knogler og gas. Et hav af størknet intergalaktisk salt, af fygebeton og rumskrot, olierester og nye kroppe med nye sanser. Bølgerne samler sten og klude, farvet med sod og guld. Der er optog af alger og magnetiske parader. Forstende regnbuer i sandet drømmer om andet liv. Havet trækker sig tilbage og blotlægge byerne som ophobet vraggods som kæntrede skibe. Fulde af huller, krebsdyr og krystaller. Satellitter og radioaktivt støv falder som tillblivelse. Atmosfæren suges langsomt ned gennem sin egen hinde, som nekrotisk væv, en tynd kosmisk nat. Alt hvad der eksisterer har eksisteret og vil eksistere som spor.


Asbjørn Skou

Previous
Previous

Graham Collins24 Feb. - 23 March 2017

Next
Next

Søren SejrHow Does a Strawberry Taste13 Jan. - 18 Feb. 2017